Steen

STEENS BERETNING.

Hej jeg er Steen, og jeg er 46 år gammel – det er en del af min historie.

Jeg er vokset op i, hvad jeg vil betegne som en kernefamilie, med min mor, far og to søskende i Skovlunde nord for København. Min far var alkoholiker, men jeg husker ham ikke som en ubehagelig alkoholiker. Resten af familien fungerede normalt og så gennem fingrene med, min far drak. Da jeg var 12 blev mine forældre skilt. Min far fik en lejlighed i samme boligkompleks som os, så vi kunne stadig se ham dagligt, ligesom min mor og far ofte lavede ting sammen.

I skolen var jeg en dygtig elev. Selvfølgelig lavede jeg drengestreger og som så mange andre af mine venner, prøvede jeg også at drikke og gå til fester, men intet ud over det sædvanlige.

Lige efter folkeskolen kom jeg på EFG (Erhvervs faglig grunduddannelse) for at prøve forskellige arbejdsområder af, før jeg ville uddanne mig videre. Da jeg altid godt har kunnet lide at arbejde med træ, starter jeg i 1990 i lære som maskinsnedker i et firma, og fuldfører i løbet af nogle år min uddannelse. Desværre kan jeg ikke blive i firmaet efter min læretid, så jeg ender på kontanthjælp.

Samtidig med jeg tager uddannelse er jeg frivillig ved beredskabskorpset, noget jeg var rigtig glad for og som jeg lærte meget af.

Herefter bliver jeg bliver sat i jobpraktik ved en tømrer. Som så mange andre håndværkere drikker de en fyraftensøl eller to, så det lærte jeg hurtigt også at gøre, og da det var absolut acceptabelt at drikke efter fyraften, var der heller ikke nogen grund til at skjule det.

Da min jobpraktik periode var ovre, fortsatte jeg med at drikke. Nu havde jeg bare intet job, så ”fyraften” startede tidligere og tidligere på dagen. Jeg var glad for at drikke, drak meget, og skjulte det ikke. Jeg undskyldte mig med, at jeg bare godt kunne lide at drikke - ligesom mange andre.

Selvom jeg drak, har jeg altid haft orden i mine regninger, og min husleje blev trukket af min kontanthjælp og indbetalt til boligselskabet af kommunen. Alligevel gik der noget galt. Huslejen blev af en eller anden årsag ikke betalt, og i stedet for at kontakte kommunen eller boligselskabet foretog jeg mig intet. Efter et stykke tid fik jeg et brev hvori der stod, at jeg ville blive sat ud af mit lejemål.

Jeg besluttede mig for at forlade min lejlighed, og efterlod den som den stod. Jeg tog intet med mig. Et nyt liv var for mig begyndt. Et liv som hjemløs alkoholiker.

De næste år boede jeg på gaden i Taastrup. Jeg sov i opgange, og hvor jeg ellers kunne finde ly for natten. Eftersom jeg ikke kontaktede kommunen stoppede min kontanthjælp, og jeg ernærede mig nu, ved at samle flasker som jeg solgte for at få råd til at købe øl.

Sådan fortsatte det, indtil jeg en dag blev kontaktet på gaden af én der hed Jesper. Han spurgte mig om han måtte tale med mig, og sådan begyndte starten på et venskab. Jesper var ikke alkoholiker, han havde fast arbejde, familie og han var frivillig på et værested som havde åben for misbrugere og hjemløse. Han tog mig

med i Klippen som værestedet hedder, og der var virkelig hyggeligt! Der var mad og de sang om Jesus og holdt andagt, noget jeg aldrig havde prøvet før.

Efter noget tid, åbnede Jesper et værested for misbrugere i nogle af kirken på Ahornvejs lokaler i Taastrup, og jeg blev hurtig fast gæst der. Også der oplevede jeg en rigtig dejlig stemning, og jeg kunne bare være mig selv!

I al den tid jeg havde været hjemløs var jeg ikke blevet barberet eller klippet. Jeg havde faktisk heller ikke været i bad, og mit tøj var beskidt og laset. Jeg var vant til, at mennesker gik i en stor bue udenom mig, når jeg kom gående på gaden, men her var det anderledes. Her var jeg velkommen, og mennesker viste mig interesse for den person jeg var, og ikke fordi de havde ondt af mig.

I TC Taastrup som værestedet kom til at hedde, følte jeg mig noget værd! Langsomt begyndte jeg at få respekten tilbage for mig selv, og Jeg kunne også godt mærke at jeg blev ændret inden i.

En gang i mellem kunne jeg finde på at sige nogle forskellige ting bare for at sige et eller andet. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, for nogen gange var det noget værre skidt og noget virkelig dumt noget jeg fik lukket ud! Men efterhånden begynde jeg at forstå hvad det gjorde ved andre. Det forstod jeg slet ikke til at starte med, men nu begyndte jeg at forstå det, og det gav mig lyst til at ændre det.

Samtidig med jeg kom i TC Taastrup, fik jeg lov til, at give Jesper gode idéer til, hvor han kunne opsøge hjemløse og ensomme mennesker, som kunne have glæde af, at komme på værestedet. På den måde følte jeg, at jeg gav lidt tilbage igen i vores venskab.

Da jeg blev inviteret hjem til Jesper for første gang, var jeg nervøs. Hvad ville hans kone og familie ikke sige til, at han slæbte en bums hjem i deres fine hus? Jeg var urolig for, om de ville blive bange for mig, og for hvad de ville sige til mig. Da jeg kom derhjem var de alle sammen så flinke og ingen sagde noget! Efter besøget begyndte Jespers yngste datter at samle flasker til mig, så jeg ikke selv skulle finde så mange. Det var hendes måde at hjælpe mig på.

Et vendepunkt blev da jeg kom i bad, blev klippet og barberet! Det var vist i december måned, og for første gang blev den forandring som foregik inde i mig synlig for alle andre omkring mig.

Det opmuntrede mig meget! Og jeg kan stadig huske, da jeg var i kirken på Ahornvej og Jesper viste før og efterbilleder af mig fra talerstolen. Der gik et helt sus gennem salen, og bagefter kom flere og sagde at, ”det var godt gået” til mig!

Jeg følte jeg hørte hjemme i TC Taastrup og jeg kunne mærke mit selvværd steg.

Den første februar i 2015 var jeg med Jesper på besøg på Betesda. Jesper havde gennem længere tid fortalt mig om, ”dette her dejlige sted, hvor man kunne få hjælp, og hvor man kunne komme ”på benene” igen”.

Jeg havde dog alligevel ikke troet, at det lå så langt ude på landet, men besøget på Betesda gav mig lyst til at få et hjem igen!

Tilbage i Taastrup, fik jeg lov til at få en co. adresse ved værestedet TC Taastrup. Det åbnede for muligheden for at få kontanthjælp igen, og Jesper tog med mig på kommunen for at tale med dem om min fremtid. På kommunen troede de jeg var forsvundet eller død, for det sidste spor der var efter mig, var da jeg efterlod alle mine ting, og forsvandt fra min lejlighed flere år tidligere.

14225624 1246399175404477 6612956887031623404 n

Da sagsbehandleren hørte om, hvordan jeg havde levet uden indtægt som hjemløs alkoholiker i flere år, kunne han også se en idé i at forsøge at få mig på rette spor igen. Det har nu bevirket, at jeg bor på Betesda på 6. måned. Jeg er nu i botræning, hvor jeg skal tilbage på sporet som ”normalt” menneske.

Jeg har rykket mig meget, men der er stadig en del vej tilbage!

Jeg er glad for jeg åbnede døren på klem for Jesus. Jeg kan godt se, at Han fik Jesperog mig til at mødes, og jeg kan godt se at han har en plan for mig.

Jeg håber jeg vil få kontakten til min familie tilbage, og jeg tænker også, at jeg skal tilbage til Taastrup igen på et tidspunkt.

Hilsen Steen

 

Efter endt behandling på Betesda besluttede Steen sig for at flytte til Blåhøj, da han nåede til erkendelsen af at fællesskabet på Betesda er afgørende for et liv uden misbrug og hjemløshed.

Steen har fået kontakt til sin søster som han ikke har set i mange år.

© TC Taastrup 2017