Profil

Vores formål at være opsøgende på gadeplan i nærområdet, for at motivere og hjælpe hjemløse og misbrugere til at starte et nyt liv.

TC Taastrup så dagens lys i starten af 2015 og holder til på Ahornvej 3 - lige ved Taastrup station.

TC Taastrup er organisatorisk en selvejende institution. Medarbejdere er Jesper Fuchs, der er ansat som leder (deltid) og der er 10 og 20 frivillige tilknyttet.

TC Taastrup er en del af Teen Challenge Danmark.

TC Taastrup samarbejder med Kontaktcenter Klippen blandt andet omkring jobtræning i deres genbrugsbutik Cirkelines Æske på Nørrebro, og der afholdes fælles arrangementer og uddannelse af frivillige.

0A5A3457



Formål:

- at motivere og hjælpe hjemløse og misbrugere samt andre med negativt livskontrollerende problemer til at starte et nyt liv og komme i behandling samt fastholde en positiv udvikling. 

- at støtte før, under og efter behandling/livsstilsændring.

TC model inkl taastrup

Menneskesyn:

Menneskesyn:  

”Mennesket, uanset dets situation, er unikt og skal værdsættes som sådant og have muligheder for at udvikle evner og gaver, som er givet det enkelte menneske.”


Gæsterne skal have et fristed, hvor de mærker, at de kan komme som de er, hvor der bliver lyttet og hvor de trygt kan dele problemer eller bekymringer.

Medarbejderne ønsker at skabe relationer til gæsterne, der gør at barrierer må falde, så de kan arbejde med at motivere gæsterne til at komme i behandling, og så gæsterne selv arbejder med at få et andet liv.

Medarbejderne møder gæsterne med respekt, anerkendelse, imødekommenhed og

ligeværdighed. De lytter, skaber tillid, stiller refleksionsfremmende spørgsmål og får taleret i deres liv. 

 

Arbejdet bygger på følgende kerneværdier for medarbejderne:

Integritet

Arbejde med stor dygtighed.

Medfølelse

Arbejde sammen og støtte hinanden for, at yde støtte til dem, der søger hjælp.

Relation til samfundet

Støtte, hjælpe og have fællesskab med andre og deltage i livet i det omkringliggende

samfund.

Vision

At kunne se længere end den nuværende situation, at have udsyn og se hvor vi bevæger

os hen.

Forvalteransvar

Ansvarsfuld forvaltning af de ressourcer som vi har fået ansvar for.

Omsorg

At vi skal tage os af mennesker, der har brug for at blive løst fra et misbrug eller er i nød, hvor det højeste mål er at bringe andre til succes



Derfor er Arne Gertsen medarbejder i TC Taastrup:

"Det der gør, at jeg involverer mig i TC Taastrup er, at jeg ser mennesker, der har bragt sig selv ud på kanten af livet, måske som følge af en skæv start og/eller forkerte valg. Mit ønske er, at jeg måske kan være med til at bringe håb og motivation til en ny start på livet for vores gæster. Jeg glæder mig over uge efter uge at dele liv, hygge og lave sjov på værestedet og skabe nye relationer på gaden." Arne

Arne

                  Arne Gertsen, som står for det opsøgende arbejde i Albertslund.

0a5a7262 med

                       Jesper holder foredrag om TC Taastrup 


Evalueringsmetode

Evalueringsmetode

TC Taastrups evaluering er såvel intern som ekstern. 

Internt består evaluering en af en Online kalender, hvor lederen noterer aktiviteter, samtaler, samtalers indhold, antal gæster, hvilke gæster (værestedet eller på gadeplan) samt særlige forhold, som medarbejderne skal være opmærksomme på. Leder og frivillige har en løbende dialog med gæsterne, hvor der bliver spurgt ind til, hvad der er svært, hvad der går godt, hvad han/hun har brug for, hvordan TC Taastrup kan hjælpe osv. Som dokumentation beder medarbejderne gæsterne om at skrive ned, hvilken betydning TC Taastrup har for dem. Nogle gange skriver medarbejderne for gæsterne.

Hver uge inden åbning af værestedet, mødes frivilliggruppen en halv time før og informerer hinanden om, hvordan gæsterne har det, hvad der sker på gaden, og snakker om, hvad der kan gøres bedre. 

Der afholdes frivilligmøder hver tredje måned, hvor visioner og udfordringer deles og arbejdet planlægges. 

En gang om året interviewer ekstern evaluator TC Taastrups leder og samler relevante notater fra kalenderen, frivilligmøderne og gæsternes citater i en evalueringsrapport. Ekstern evaluator er Dorthe Suell – Master i Social Integration, indehaver af SUELL Team.

Samarbejdspartnere:

Samarbejdspartnere:

TC Taastrup har kontakt til erhvervslivet i Høje-Taastrup Kommune med henblik på jobtræning. 

Der samarbejdes med kommunens sagsbehandlere, psykologer, jobcentre, kriminalforsorgen, behandlingssteder m.v. i forbindelse med møder, bisidderfunktion, henvisninger osv. Der samarbejdes især med Rehabiliteringscenter Betesda, Kibæk for behandling.


Der samarbejdes med andre tilbud i lokalområdet for udsatte borgere især Blå Kors Pensionat og Café Paraplyen (KFUM ́s Sociale Arbejde).

Virksomheder som Want2Bowl (gratis baner) , Kvickly, Taastrup 

Fodterapi (gratis behandling), Røde Kors Butikken, Peugeot Taastrup og 

Danske Fragtmænd støtter på forskellig vis med naturalier, sponsorbidrag m.v.

TC Taastrup samarbejder med foreninger samt folke- og frikirker for netværk til de hjemløse og misbrugerne, samt for rekruttering af en del af de frivillige andre kommer f.eks. via medarbejdernes netværk.

18839268 1519222461455479 4517178014825120378 n







Klaus har været i praktik i TC Taastrup. I går aftes sagde han farvel til vore gæster og her til aften skulle forløbet snakkes igennem og evalueres. 

Tak for indsatsen Klaus.

Hvem kommer i TC Taastrup?

TC Taastrups målgruppe er Københavns Vestegns allermest socialt udstødte, der er misbrugere og/eller psykiske syge samt kan være hjemløse. De fleste har en flerårigt misbrug bag sig, har helbredsmæssige udfordringer, svagt eller intet netværk og er uden beskæftigelse.

I starten af 2016 havde TC Taastrup kontakt til 45 personer.

Dette tal er steget til 80 personer i løbet af 2016 via det opsøgende gadearbejde eller i værestedet.

TC Taastrup er således i kontakt med et stigende antal mennesker, og det forventes at kontakten øges til mindst 90 mennesker i 2017.

Aldersgruppen er mellem 20 og 65 år.

Kønsfordelingen er 80 % mænd og 20 % kvinder.

TC Taastrup har i et vist omfang kontakt til målgruppens familier, og forsøger at inddrage dem.

Pædagogik


Hvorfor er “gæster” og relationer så vigtige?

Centralt i de metoder, der praktiseres i TC Taastrup er tillid, omsorgsfulde relationer og fællesskab, anerkendelse og respekt samt fælles oplevelser.

TC Taastrup kalder målgruppen gæster og ikke f.eks. brugere. Man kan være bruger af mange forskellige ting, og at være bruger er et bredt begreb. At betragte målgruppen som gæster har betydning for såvel medarbejdere som målgruppe. Medarbejderne vil møde målgruppen med holdninger som at byde velkommen, gæstfrihed (gøre sit bedste), en ikke-krævende indstilling og en dybere form for tilknytning end til en bruger.

Målgruppen vil som gæster kunne fornemme den gæstfrie stemning, og vil kunne forvente at blive betragtet og taget imod, som mere end en bruger. Allerede her starter en mulig udviklingsproces henimod en mere positiv selvopfattelse.

Relationen mellem gæsten og TC Taastrups medarbejdere skabes først ved mødet på gadeplan, hvor der skal opbygges tilstrækkelig tillid til, at misbrugeren/den hjemløse ønsker at blive kontaktet igen eller komme i værestedet.

Ifølge Asplund (Asplund, J., 1987 i Bech-Jørgensen, B., 2003) kan mennesker ikke lade være at respondere, når andre henvender sig. Hvad den ene person gør, er et gensvar på, hvad den anden lige har gjort. Det giver anledning til endnu et gensvar osv.

Responsiviteten er denne vekselvirkning, og det er i denne vekselvirkning – i mødet, at både den sociale relation og gæstens nye identitet kan forandres og udvikles. Gæsten skal af brugeren gentagende og vedholdende sættes i situationer, hvor han/hun ”tvinges” til at tage imod tillid fra medarbejderne. I responsiviteten kan medarbejderne få forståelse for, hvilke behov for hjælp gæsten har. 

Tillid er et fundamentalt grundmenneskeligt vilkår og naturlig for menneskelige

relationer. I begyndelsen vil tilliden være præget af gensidig forbeholdenhed.

For Løgstrup ”vinder” tillid og andre suveræne livsytringer altid over menneskers tilbøjelighed til at ødelægge livet for hinanden – som han udtrykker det. De suveræne livsytringer vil altid ”dukke op til overfladen” igen og igen, uanset hvor mange gange, en gæst f.eks. er blevet mødt med mistillid. I og med at tillid er en suveræn livsytring, vil gæsten responsivt åbne sig. Tillid som suveræn livsytring er et af de grundmenneskelig vilkår som medarbejdere og gæster er fælles om. Gæsten har brug for tillid fra medarbejderen for at genvinde tilliden til sig selv og andre, og medarbejderen har brug for gæstens tillid for at kunne udfolde sit engagement som frivillig.

Medarbejderne skal konstant koncentrere sig om at udvikle og opretholde gensidig tillid, ved at handle meningsfuldt, anerkendende og respektfuldt i relationen. Når der er etableret et tillidsforhold, vil der opstå en fortrolighed og åbenhed, hvor gæsten fortæller om sin situation og som giver medarbejderne mulighed for at arbejde med at forstå gæstens oplevelser, tanker og situation, og tilbyde sin hjælp og støtte.

Tillid er et nært beslægtet til anerkendelse, da tillid bl.a. opbygges gennem anerkendelse.

Anerkendelse handler om at vise interesse for et andet menneskes erfaringer, som noget der er værd at tage del i og blive kendt med.

Martinsen (2004) fremhæver især to vigtige dimensioner ved omsorgsbegrebet: Det relationelle og det praktiske.

Omsorg som relationelt begreb, er et medmenneskeligt forhold mellem to personer baseret på en form for gensidighed, fællesskab og solidaritet. Forståelse for den andens situation er en forudsætning for at kunne handle omsorgsfuldt, og denne forståelse vokser ud af fælles erfaringer – som opnås gennem de mange fælles aktiviteter som gennemføres hos TC Taastrup samt samtalerne i værestedet og om tirsdagen.

Omsorg handler om at være til stede, og det indebærer blandt andet at acceptere den andens selvopfattelse og verdensopfattelse. Gæsten kan f.eks. tillægge en lille detalje meget afgørende betydning, mens den for medarbejderen at se, må have meget ringe betydning. Her må medarbejderen føle og anerkende brugerens livsforståelse. At være til stede indebærer også at afstå fra at få gæsten til at tænke og føle anderledes end han/hun gør i  forvejen. Medarbejderne skubber ikke til brugeren, men lader sig heller ikke selv skubbe. Man følges skridt for skridt.

Omsorg er også praktiske handlinger, der er baserede på en helhedsforståelse af situationen. Når omsorgen får lov til at røre ved de små dagligdags pligter, får de liv og varme (Elisabeth Hagemann i Martinsen, K., 2004) som f.eks. at få et slumretæppe omkring sig, få rent tøj osv.

Det er medarbejderens opgave, at anerkende gæsternes selvpræsentation som betingelse for, at han/hun kan værdsætte sig selv. Det er grundbetingelsen for, at socialt arbejde kan føre til menneskelig opblomstring (Høilund, P. og Juul, S., 2005).

Honneth (i Willig, R., 2003): ”Hvis der skal opstå et fællesskab i en verden af individer, kan og skal det kun være et fællesskab sammenvævet af lighed og gensidig omsorg – et fællesskab, der drager omsorg for og påtager sig ansvaret for den lige ret til at være menneske og for, at alle skal have lige reelle muligheder for at handle på grundlag af denne ret”.

Et fællesskab ikke behøver at være baseret på fælles levemåder og skikke, men må bygge på en følelsesmæssig deltagelse i den anden persons individuelle særegenhed: ”For kun i den udstrækning, at jeg aktivt drager omsorg for, at han eller hun formår at udfolde sine for mig fremmede egenskaber, kan vore fælles mål realiseres” (Høilund, P. og Juul, S., 2005). Det fælles mål om at livet må lykkes for gæsterne og blive en succes.

 

2017 TC Taastrup evalueringsrapport-1.pdf

© TC Taastrup 2017